Kina kan levere
Som vi nævnte i vores seneste nyhedsbrev, er fragtpriserne fra blandt andet Kina stukket helt af.
Men hvis man ellers har råd til fragten, så er Kina atter i stand til at levere det meste.
Upfront betaling
De stigende priser har gjort det mere normalt i branchen, at varen først kan leveres, når den er betalt.
Samtidig oplever vi, at der begynder at være lidt mere plads på skibene. Men uden at det har haft nogen effekt på fragtpriserne.
Skummer fløden
Det er måske ikke så pænt at sige, at shipping virksomhederne har udnyttet kapacitetsmanglen til at skrue priserne i vejret.
Derfor nøjes vi i stedet med at konstatere, at disse virksomheder har forstået at skumme fløden og generere meget store overskud.
Det er naturligvis lidt frustrerende at se på, når det eneste man kan gøre er at acceptere og lade regningen gå videre til kunden.
På vej mod bedre tider?
Hos Cp Sourcing skal vi ikke klage.
Vi har løbende opgaver for en række faste og nye kunder.
Samtidig håber vi naturligvis, at branchen er på vej mod mere ‘normale’ tilstande med plads på skibene og fornuftige fragtpriser.
Har du brug for en uforpligtende snak med os, så klik på knappen nedenfor og skriv et par ord om dit projekt.